Den mørke tid er over os, og det er en god anledning til at få gået bilen efter. Falck giver her en række gode råd til vintertjekket og tips til tjek af bilen inden vinter.

Glatte veje, salt og døde batterier. Vinteren er her, og det er en god idé at sørge for, at bilen er klar til sæsonens udfordringer. Redningschefen fra Falck har her samlet en række tips til, hvordan du gør din bil klar til vinteren.

Sprinklervæsken

Forbruget af sprinklervæske stiger om vinteren, så tjek standen og fyld jævnligt op. Hvis ikke strålen rammer, hvor den skal, kan du justere den med en knappenål.
Vinduesviskerne

Viskerne bruges mest om efteråret og vinteren og er med til at sikre dit udsyn. Tjek at gummiet ikke er blevet hårdt eller er revnet, så de fungerer effektivt.
Batteriet

Batteriets kræfter formindskes, når temperaturen falder, samtidig med, at der er større forbrug på batteriet til eksempelvis sæde- og rudevarme, viskere og ventilation. Få genopladet batteriet og rens polerne for ir eller skift det eventuelt helt ud.
Bremserne

Velfungerende bremser er altid vigtige, og vinteren er blot endnu en lejlighed til at få tjekket dem. Overlad dette til mekanikeren.
Rustbeskyttelsen

Saltede veje og vådt føre er rustens bedste ven. Masser af firmaer tilbyder professionel rustbeskyttelse, men du bør også selv jævnligt spule snavs, der holder på fugt, og salt væk. Vær særlig opmærksom på undervogn, hjulkasser og dørpaneler.
Olien

En omgang frisk olie er altid godt, inden vinteren sætter ind. En fuldsyntetisk olie er god til de fleste nyere biler og især om vinteren, fordi den er tyndtflydende og løber let gennem motoren – også når det er frostvejr. Skift samtidig oliefilteret. Brug kun den olietype, som foreskrives i instruktionsbogen.
Vinterdæk eller ej

Kig på dit behov. Er du afhængig af bilen, når der er masser af sne, bør du overveje at skifte til vinterdæk. Har du mulighed for at lade bilen stå, når sneen er over os, så er sommerdæk at foretrække. Uanset type bør du have 3 millimeter mønster – også selv om loven siger 1,6 millimeter.
Kølervæsken

Frost kan sætte bilen ud drift og i værste fald ødelægge din køler. Sørg for at frostsikre med kølervæske, der yder beskyttelse op til -35 grader.
Lakken

En god lakforsegling forlænger bilens levetid, og det kan med fordel gøres op til vinter. Stenslag, ridser og andre mindre skader udbedres med en lakstift, som kan fås hos din forhandler.
Lys

Hvis du selv har skiftet pærerne i bilens lygter i løbet af året, er det en god idé at få indstillingen tjekket hos din mekaniker.
Andre tips

Det er en god idé at smøre låsene med låseolie og give bilens gummilister en gang silikonespray.

FAKTA: Hvis bilen skrider ud

Træd på koblingen
Løft foden fra speederen
Ret op og styr bilen lige ud
Brems i ét eller højst et par sekunder
Slip bremsen og styr bilen ind på kursen – styr og brems eventuelt flere gange, men kun i korte øjeblikke
Sørg for at styre med bløde, rolige bevægelser

FAKTA: Kørsel i snevejr

Inden du tager af sted, skal du sørge for, at bilens ruder og lygter er rene
Stå op i god tid om morgenen og lyt til vejr- og vejmelding
Ring eventuelt til Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter (TIC) på telefonnummer 1888
Tag af sted i god tid
Vær ekstra opmærksom på glat føre ved lavninger, skove, broer, skrænter og vådområder
Masser af frisk luft i kabinen modvirker, at ruderne dugger
Giv tegn i god tid, når du skal svinge

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

CONTACT US

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.

Sending

Log in with your credentials

Forgot your details?